vim

Fork of vim, an acceptable text editor
git clone git://git.laack.co/vim.git
Log | Files | Refs | README | LICENSE

vim-da.UTF-8.1 (15534B)


      1 .TH VIM 1 "11. april 2006"
      2 .SH NAVN
      3 vim \- Vi IMproved, en programmørs teksteditor
      4 .SH SYNOPSIS
      5 .br
      6 .B vim
      7 [tilvalg] [fil ..]
      8 .br
      9 .B vim
     10 [tilvalg] \-
     11 .br
     12 .B vim
     13 [tilvalg] \-t tag
     14 .br
     15 .B vim
     16 [tilvalg] \-q [fejlfil]
     17 .PP
     18 .br
     19 .B ex
     20 .br
     21 .B view
     22 .br
     23 .B gvim
     24 .B gview
     25 .B evim
     26 .B eview
     27 .br
     28 .B rvim
     29 .B rview
     30 .B rgvim
     31 .B rgview
     32 .SH BESKRIVELSE
     33 .B Vim
     34 er en teksteditor som er opad kompatibel med Vi.
     35 Den kan bruges til at redigere alle slags ren tekst.
     36 Den er særlig nyttig til at redigere programmer.
     37 .PP
     38 Der er mange forbedringer over Vi: multiniveau fortryd,
     39 multivinduer og -buffere, syntaksfremhævning, redigering af kommandolinje,
     40 fuldførelse af filnavn, onlinehjælp, visuel markering, osv.
     41 Se ":help vi_diff.txt" for et overblik over forskellene mellem
     42 .B Vim
     43 og Vi.
     44 .PP
     45 Mens
     46 .B Vim
     47 kører, kan der indhentes massere af hjælp fra online-hjælpesystemet, med
     48 ":help"-kommandoen.
     49 Se ONLINEHJÆLP-sektionen nedenfor.
     50 .PP
     51 Oftest startes
     52 .B Vim
     53 for at redigere en enkelt fil med kommandoen
     54 .PP
     55 	vim fil
     56 .PP
     57 Mere generelt startes
     58 .B Vim
     59 med:
     60 .PP
     61 	vim [tilvalg] [filliste]
     62 .PP
     63 Hvis fillisten mangler, så startes editoren med en tom buffer.
     64 Ellers kan én af følgende fire måder bruges til at vælge en eller
     65 flere filer som skal redigeres.
     66 .TP 12
     67 fil ..
     68 En liste over filnavne.
     69 Den første bliver den nuværende fil og læses ind i bufferen.
     70 Markøren placeres på den første linje i bufferen.
     71 Du kan gå til de andre filer med ":next"-kommandoen. Skriv "\-\-" foran
     72 fillisten, for at redigere en fil som begynder med en bindestreg.
     73 .TP
     74 \-
     75 Filen som skal redigeres læses fra stdin. Kommandoer læses fra stderr, hvilket
     76 skal være en tty.
     77 .TP
     78 \-t {tag}
     79 Filen som skal redigeres og den indledende markørplacering afhænger af
     80 et "tag", en slags gå til-etiket.
     81 {tag} opslås i tags-filen, den tilknyttede fil bliver den nuværende
     82 fil og den tilknyttede kommando udføres.
     83 Det bruges mest til C-programmer, hvor {tag} kunne være et
     84 funktionsnavn.
     85 Virkningen er at filen som indeholder funktionen bliver den nuværende fil
     86 og markøren placeres i begyndelsen af funktionen.
     87 Se ":help tag\-commands".
     88 .TP
     89 \-q [fejlfil]
     90 Start i quickFix-tilstand.
     91 Filen [fejlfil] læses og den første fejl vises.
     92 Hvis [fejlfil] udelades, så indhentes filnavnet fra 'errorfile'-valgmuligheden
     93 (standard er "AztecC.Err" på Amiga, "errors.err" på andre
     94 systemer).
     95 Der kan hoppes til yderligere fejl med ":cn"-kommandoen.
     96 Se ":help quickfix".
     97 .PP
     98 .B Vim
     99 opfører sig anderledes, afhængig af navnet på kommandoen (eksekverbaren kan
    100 stadig være den samme fil).
    101 .TP 10
    102 vim
    103 Den "normale" måde, alt er standard.
    104 .TP
    105 ex
    106 Start i Ex-tilstand.
    107 Gå til normal tilstand med ":vi"-kommandoen.
    108 Det kan også gøres med "\-e"-argumentet.
    109 .TP
    110 view
    111 Start i skrivebeskyttet tilstand. Du vil være beskyttet mod at skrive filerne.
    112 Det kan også gøres med "\-R"-argumentet.
    113 .TP
    114 gvim gview
    115 GUI-versionen.
    116 Starter et nyt vindue.
    117 Det kan også gøres med "\-g"-argumentet.
    118 .TP
    119 evim eview
    120 GUI-versionen i easy-tilstand.
    121 Starter et nyt vindue.
    122 Det kan også gøres med "\-y"-argumentet.
    123 .TP
    124 rvim rview rgvim rgview
    125 Som dem ovenfor, men med restriktioner. Det vil ikke være muligt at starte
    126 skalkommandoer, eller at suspendere
    127 .B Vim\c
    128 \&.
    129 Det kan også gøres med "\-Z"-argumentet.
    130 .SH TILVALG
    131 Tilvalgene kan gives i vilkårlig rækkefølge, før eller efter filnavnene.
    132 Tilvalg uden et argument kan kombineres efter en enkelt bindestreg.
    133 .TP 12
    134 +[nummer]
    135 Ved den første fil, placeres markøren på linje "nummer".
    136 Hvis "nummer" mangler, så placeres markøren på den sidste linje.
    137 .TP
    138 +/{sti}
    139 Ved den første fil, placeres markøren på linjen med den
    140 første forekomst af {sti}.
    141 Se ":help search\-pattern" for tilgængelige søgemønstre.
    142 .TP
    143 +{kommando}
    144 .TP
    145 \-c {kommando}
    146 {kommando} udføres efter den første fil er blevet læst.
    147 {kommando} fortolkes som en Ex-kommando.
    148 Hvis {kommando} indeholder mellemrum, så skal den omsluttes af
    149 dobbelte citationstegn (det afhænger af den skal der bruges).
    150 Eksempel: vim "+set si" main.c
    151 .br
    152 Bemærk: Du kan bruge op til 10 "+"- eller "\-c"-kommandoer.
    153 .TP
    154 \-S {fil}
    155 {fil} bliver sourced efter den første fil er blevet læst.
    156 Det svarer til \-c "source {fil}".
    157 {fil} må ikke begynde med '\-'.
    158 Hvis {fil} udelades, så bruges "Session.vim" (virker kun når \-S er det sidste
    159 argument).
    160 .TP
    161 \-\-cmd {kommando}
    162 Ligesom at bruge "\-c", men kommandoen udføres lige inden
    163 behandlingen af vimrc-filer.
    164 Du kan bruge op til 10 af disse kommandoer, uafhængigt af "\-c"-kommandoer.
    165 .TP
    166 \-A
    167 Hvis
    168 .B Vim
    169 blev kompileret med understøttelse af ARABIC til redigering af filer som er
    170 orienteret højre mod venstre og arabisk tastaturlayout, så starter tilvalget
    171 .B Vim
    172 i arabisk tilstand, dvs. 'arabic' sættes.
    173 Ellers gives en fejlmeddelelse og
    174 .B Vim
    175 afbrydes.
    176 .TP
    177 \-b
    178 Binær tilstand.
    179 Der sættes nogle få valgmuligheder som gør det muligt at redigere en
    180 binær eller eksekverbar fil.
    181 .TP
    182 \-C
    183 Kompatibel. Sæt 'compatible'-valgmuligheden.
    184 Det får
    185 .B Vim
    186 til at opføre sig mest som Vi, selvom der findes en .vimrc-fil.
    187 .TP
    188 \-d
    189 Start i diff-tilstand.
    190 Der skal være to, tre eller fire filnavneargumenter.
    191 .B Vim
    192 åbner alle filerne og viser forskellene mellem dem.
    193 Virker ligesom vimdiff(1).
    194 .TP
    195 \-d {enhed}
    196 Åbn {enhed} til brug som en terminal.
    197 Kun på Amiga.
    198 Eksempel:
    199 "\-d con:20/30/600/150".
    200 .TP
    201 \-D
    202 Fejlretning. Gå til fejlretningstilstand når den første kommando udføres fra
    203 et script.
    204 .TP
    205 \-e
    206 Start
    207 .B Vim
    208 i Ex-tilstand, ligesom hvis "ex"-eksekverbaren blev kaldt.
    209 .TP
    210 \-E
    211 Start
    212 .B Vim
    213 i forbedret Ex-tilstand, ligesom hvis "exim"-eksekverbaren blev kaldt.
    214 .TP
    215 \-f
    216 Forgrund. I GUI-versionen, vil
    217 .B Vim
    218 ikke fork'e og frigøre fra skallen som den blev startet i.
    219 På Amiga, genstartes
    220 .B Vim
    221 ikke for at åbne et nyt vindue.
    222 Tilvalget bør bruges når
    223 .B Vim
    224 udføres af et program der venter på at redigeringssession
    225 bliver færdig (f.eks. mail).
    226 På Amiga virker ":sh"- og ":!"-kommandoerne ikke.
    227 .TP
    228 \-\-nofork
    229 Forgrund. I GUI-versionen, vil
    230 .B Vim
    231 ikke fork'e og frigøre fra skallen som den blev startet i.
    232 .TP
    233 \-F
    234 Hvis
    235 .B Vim
    236 blev kompileret med understøttelse af FKMAP til redigering af filer som er
    237 orienteret højre mod venstre og persisk tastaturlayout, så starter tilvalget
    238 .B Vim
    239 i persisk tilstand, dvs. 'fkmap' og 'rightleft' sættes.
    240 Ellers gives en fejlmeddelelse og
    241 .B Vim
    242 afbrydes.
    243 .TP
    244 \-g
    245 Hvis
    246 .B Vim
    247 blev kompileret med understøttelse af GUI, så aktiveres GUI'en af
    248 denne valgmulighed. Hvis understøttelse af GUI ikke blev kompileret ind,
    249 så gives en fejlmeddelelse og
    250 .B Vim
    251 afbrydes.
    252 .TP
    253 \-h
    254 Giv lidt hjælp om kommandolinjeargumenterne og tilvalgene.
    255 Herefter afsluttes
    256 .B Vim\c
    257 \&.
    258 .TP
    259 \-H
    260 Hvis
    261 .B Vim
    262 blev kompileret med understøttelse af RIGHTLEFT til redigering af filer som er
    263 orienteret højre mod venstre og hebraisk tastaturlayout, så starter tilvalget
    264 .B Vim
    265 i hebraisk tilstand, dvs. 'hkmap' og 'rightleft' sættes.
    266 Ellers gives en fejlmeddelelse og
    267 .B Vim
    268 afbrydes.
    269 .TP
    270 \-i {viminfo}
    271 Når brug af viminfo-filen er aktiveret, så sætter tilvalget det
    272 filnavn som skal bruges, i stedet for standarden "~/.viminfo".
    273 Det kan også bruges til at springe brugen af .viminfo-filen over,
    274 ved at give navnet "NONE".
    275 .TP
    276 \-L
    277 Samme som \-r.
    278 .TP
    279 \-l
    280 Lisp-tilstand.
    281 Sætter 'lisp'- og 'showmatch'-valgmulighederne til.
    282 .TP
    283 \-m
    284 Ændring af filer er deaktiveret.
    285 Nulstiller 'write'-valgmuligheden.
    286 Du kan stadig ændre bufferen, men det er ikke muligt at skrive en fil.
    287 .TP
    288 \-M
    289 Ændringer tillades ikke. 'modifiable'- og 'write'-valgmulighederne fjernes,
    290 så ændringer ikke er tilladt og filer ikke kan skrives. Bemærk at
    291 valgmulighederne kan sættes for at gøre det muligt at foretage ændringer.
    292 .TP
    293 \-N
    294 No-compatible-tilstand. Nulstil 'compatible'-valgmuligheden.
    295 Det får
    296 .B Vim
    297 til at opføre sig en smule bedre, men mindre Vi-kompatibel, selvom der ikke
    298 findes en .vimrc-fil.
    299 .TP
    300 \-n
    301 Der bruges ingen swap-fil.
    302 Det er umuligt at gendanne efter programmet er holdt op med at virke.
    303 God hvis du vil redigere en fil på et meget langsomt medie (f.eks. floppy).
    304 Kan også gøres med ":set uc=0".
    305 Kan fortrydes med ":set uc=200".
    306 .TP
    307 \-nb
    308 Bliv en editor-server til NetBeans. Se dokumentationen for detaljer.
    309 .TP
    310 \-o[N]
    311 Åbn N vinduer stablet.
    312 Når N udelades, så åbnes ét vindue pr. fil.
    313 .TP
    314 \-O[N]
    315 Åbn N vinduer side om side.
    316 Når N udelades, så åbnes ét vindue pr. fil.
    317 .TP
    318 \-p[N]
    319 Åbn N fanebladssider.
    320 Når N udelades, så åbnes én fanebladsside pr. fil.
    321 .TP
    322 \-R
    323 Skrivebeskyttet tilstand.
    324 \&'readonly'-valgmuligheden sættes.
    325 Du kan stadig redigere bufferen, men vil være forhindret i
    326 fejlagtigt at overskrive en fil.
    327 Hvis du vil overskrive en fil, så tilføj et
    328 udråbstegn til Ex-kommandoen, som i ":w!".
    329 \-R-tilvalget indebærer også \-n-tilvalget (se ovenfor).
    330 \&'readonly'-valgmuligheden kan slås fra med ":set noro".
    331 Se ":help 'readonly'".
    332 .TP
    333 \-r
    334 Oplist swap-filer, med information om at bruge dem til gendannelse.
    335 .TP
    336 \-r {fil}
    337 Gendannelsestilstand.
    338 Swap-filen bruges til at gendanne en redigeringssession som holdt
    339 op med at virke. Swap-filen er en fil med det samme filnavn som tekstfilen,
    340 med ".swp" tilføjet i slutningen.
    341 Se ":help recovery".
    342 .TP
    343 \-s
    344 Stille tilstand. Kun når der startes som "Ex" eller
    345 når "\-e"-tilvalget blev givet inden "\-s"-tilvalget.
    346 .TP
    347 \-s {scriptind}
    348 Script-filen {scriptind} læses.
    349 Tegnene i filen fortolkes som havde du skrevet dem.
    350 Det samme kan gøres med kommandoen ":source! {scriptind}".
    351 Hvis slutningen af filen nås inden editoren afslutter,
    352 så læses yderligere tegn fra tastaturet.
    353 .TP
    354 \-T {terminal}
    355 Fortæller
    356 .B Vim
    357 navnet på terminalen som du bruger.
    358 Kræves kun når den automatisk måde ikke virker.
    359 Skal være en terminal som kendes af
    360 .B Vim
    361 (indbygget) eller defineret i termcap- eller terminfo-filen.
    362 .TP
    363 \-u {vimrc}
    364 Brug kommandoerne i {vimrc}-filen til initialiseringer.
    365 Alle de andre initialiseringer springes over.
    366 Brug den til at redigere en særlig slags filer.
    367 Den kan også bruges til at springe alle initialiseringer over,
    368 ved at give navnet "NONE". Se ":help initialization" i vim for flere detaljer.
    369 .TP
    370 \-U {gvimrc}
    371 Brug kommandoerne i {gvimrc}-filen til GUI-initialiseringer.
    372 Alle de andre GUI-initialiseringer springes over.
    373 Den kan også bruges til at springe alle GUI-initialiseringer over,
    374 ved at give navnet "NONE". Se ":help gui\-init" i vim for flere detaljer.
    375 .TP
    376 \-V[N]
    377 Uddybende. Giv meddelelser om hvilke filer som er sourced og til læsning og
    378 skrivning af en viminfo-fil. Det valgfrie nummer N er værdien af 'verbose'.
    379 Standard er 10.
    380 .TP
    381 \-v
    382 Start
    383 .B Vim
    384 i Vi-tilstand, ligesom eksekverbaren kaldet "vi". Det har kun virkning når
    385 eksekverbaren kaldes "ex".
    386 .TP
    387 \-w {scriptud}
    388 Alle tegnene som du skrev optages i filen {scriptud}, indtil du afslutter
    389 .B Vim\c
    390 \&.
    391 Det er nyttigt hvis du vil oprette en script-fil som skal bruges med
    392 "vim \-s" eller ":source!".
    393 Hvis {scriptud}-filen findes, så tilføjes tegnene til slutningen.
    394 .TP
    395 \-W {scriptud}
    396 Ligesom \-w, men en eksisterende fil overskrives.
    397 .TP
    398 \-x
    399 Brug kryptering når der skrives filer. Spørger efter en krypteringsnøgle.
    400 .TP
    401 \-X
    402 Opret ikke forbindelse til X-serveren. Afkorter opstartstiden i en terminal,
    403 men vinduets titel og udklipsholder bruges ikke.
    404 .TP
    405 \-y
    406 Start
    407 .B Vim
    408 i easy-tilstand, ligesom hvis "evim"- eller "eview"-eksekverbarene blev kaldt.
    409 Får
    410 .B Vim
    411 til at opføre sig som en klik og skriv-editor.
    412 .TP
    413 \-Z
    414 Restriktiv tilstand. Virker ligesom eksekverbaren som begynder med "r".
    415 .TP
    416 \-\-
    417 Betegner slutningen af tilvalgene.
    418 Argumenter efter dette håndteres som et filnavn.
    419 Det kan bruges til at redigere et filnavn som begynder med et '\-'.
    420 .TP
    421 \-\-echo\-wid
    422 Kun GTK GUI: Ekko vinduets id på stdout.
    423 .TP
    424 \-\-help
    425 Giv en hjælpemeddelelse og afslut, ligesom "\-h".
    426 .TP
    427 \-\-literal
    428 Tag filnavnets argumenter bogstaveligt, udvid ikke jokertegn.
    429 Det har ingen virkning i Unix hvor skallen udvidder jokertegn.
    430 .TP
    431 \-\-noplugin
    432 Spring indlæsning af plugins over. Indebæres af \-u NONE.
    433 .TP
    434 \-\-remote
    435 Opret forbindelse til en Vim-server og få den til at redigere filerne
    436 som gives i resten af argumenterne. Hvis der ikke findes nogen server,
    437 så gives der en advarsel og filerne redigeres i den nuværende Vim.
    438 .TP
    439 \-\-remote\-expr {udtryk}
    440 Opret forbindelse til en Vim-server, evaluer
    441 {udtryk} i den og udskriv resultatet på stdout.
    442 .TP
    443 \-\-remote\-send {nøgler}
    444 Opret forbindelse til en Vim-server and send {nøgler} til den.
    445 .TP
    446 \-\-remote\-silent
    447 Som \-\-remote, men uden advarslen når der ikke findes nogen server.
    448 .TP
    449 \-\-remote\-wait
    450 Som \-\-remote, men Vim afslutter ikke før filerne er blevet redigeret.
    451 .TP
    452 \-\-remote\-wait\-silent
    453 Som \-\-remote\-wait, men uden advarslen når der ikke findes nogen server.
    454 .TP
    455 \-\-serverlist
    456 Oplist navnene på alle Vim-servere som der kan findes.
    457 .TP
    458 \-\-servername {navn}
    459 Brug servernavnet {navn}. Bruges til den nuværende Vim,
    460 medmindre det bruges med et \-\-remote-argument,
    461 så er det navnet på serveren som der skal oprettes forbindelse til.
    462 .TP
    463 \-\-socketid {id}
    464 Kun GTK GUI: Brug GtkPlug-mekanismen til at køre gvim i et andet vindue.
    465 .TP
    466 \-\-version
    467 Udskriv versionsinformation og afslut.
    468 .SH ONLINEHJÆLP
    469 Skriv ":help" i
    470 .B Vim
    471 for at begynde.
    472 Skriv ":help emne" for at få hjælp til et bestemt emne.
    473 F.eks.: ":help ZZ" for at få hjælpe til "ZZ"-kommandoen.
    474 Brug <Tab> og CTRL-D for at fuldføre emner (":help cmdline\-completion").
    475 Tags findes til at hoppe fra et sted til et andet (en slags hypertekst-links,
    476 se ":help").
    477 Alle dokumentationsfiler kan vises på denne måde, f.eks.
    478 ":help syntax.txt".
    479 .SH FILER
    480 .TP 15
    481 /usr/local/lib/vim/doc/*.txt
    482 .B Vim\c
    483 -dokumentationsfilerne.
    484 Brug ":help doc\-file\-list" for at få den fulde liste.
    485 .TP
    486 /usr/local/lib/vim/doc/tags
    487 Tags-filen som bruges til at finde information i dokumentationsfilerne.
    488 .TP
    489 /usr/local/lib/vim/syntax/syntax.vim
    490 Systembrede syntaksinitialiseringer.
    491 .TP
    492 /usr/local/lib/vim/syntax/*.vim
    493 Syntaksfiler til diverse sprog.
    494 .TP
    495 /usr/local/lib/vim/vimrc
    496 Systembrede
    497 .B Vim\c
    498 -initialiseringer.
    499 .TP
    500 ~/.vimrc
    501 Dine personlige
    502 .B Vim\c
    503 -initialiseringer.
    504 .TP
    505 /usr/local/lib/vim/gvimrc
    506 Systembrede gvim-initialiseringer.
    507 .TP
    508 ~/.gvimrc
    509 Dine personlige gvim-initialiseringer.
    510 .TP
    511 /usr/local/lib/vim/optwin.vim
    512 Script som bruges til ":options"-kommandoen,
    513 en god måde til at vise og sætte valgmuligheder.
    514 .TP
    515 /usr/local/lib/vim/menu.vim
    516 Systembrede menu-initialiseringer til gvim.
    517 .TP
    518 /usr/local/lib/vim/bugreport.vim
    519 Script til at generere en fejlrapport. Se ":help bugs".
    520 .TP
    521 /usr/local/lib/vim/filetype.vim
    522 Script til at registrere filtypen ud fra navnet. Se ":help 'filetype'".
    523 .TP
    524 /usr/local/lib/vim/scripts.vim
    525 Script til at registrere filtypen ud fra indholdet. Se ":help 'filetype'".
    526 .TP
    527 /usr/local/lib/vim/print/*.ps
    528 Filer som bruges til PostScript-udskrivning.
    529 .PP
    530 Læs VIM-hjemmesiden for seneste info:
    531 .br
    532 <URL:http://www.vim.org/>
    533 .SH SE OGSÅ
    534 vimtutor(1)
    535 .SH FORFATTER
    536 Det meste af
    537 .B Vim
    538 blev lavet af Bram Moolenaar, med en masse hjælp fra andre.
    539 Se ":help credits" i
    540 .B Vim\c
    541 \&.
    542 .br
    543 .B Vim
    544 er baseret på Stevie, arbejdet på af: Tim Thompson,
    545 Tony Andrews og G.R. (Fred) Walter.
    546 Selvom der næsten ikke er noget af den originale kode tilbage.
    547 .SH FEJL
    548 Formodentligt.
    549 Se ":help todo" for en liste over kendte problemer.
    550 .PP
    551 Bemærk at flere ting som af nogle kan anses som værende fejl,
    552 faktisk er pga. en for nær reproduktion af Vi's opførsel.
    553 Og hvis du tænker at andre ting er fejl "fordi Vi gør det anderledes",
    554 så kig nærmere på vi_diff.txt-filen (eller skriv :help vi_diff.txt i Vim).
    555 Se også 'compatible'- og 'cpoptions'-valgmulighederne.